Et specialiset og hjemligt alternativ til plejefamilie

Huset Den Grønne Gren har et enkelt hus med plads til 6 børn og unge. Huset er fordelt på 2 etager, under hensyntagen til at grupperne på hver etage kan finde overskuelighed, samt mulighed for at udvikle sig både individuelt og socialt med sine bo-venner.

Godkendt af Socialtilsynet, efter Barnets Lov §43, stk. 1, nr. 6 til at modtage børn og unge 12-17 år, samt ungestøtte op til 23 år

Vores historie

Huset Den Grønne Gren er tænkt, udviklet og stiftet af 2 familier. Vi kommer hver især med vores personlige og faglige baggrunde som understøtter en samlet kvalificerende indsats.

Familien Majid har en baggrund som palæstinensiske flygtninge, som kom til landet for lidt over 30 år siden. De har uddannet sig indenfor sundheds- og sociale fag; skolelærer, pædagog, social- og sundhedsassistent, samt etableret sig som erhvervsdrivende.

Af tilfældighedernes veje mødte familien Majid, familien Cimarosti….
Familien Cimarosti er – trods det italienske efternavn – vokset op i den vestjyske muld, men jo, familien Cimarosti er også en historie om, at skulle forlade et land, og lære et nyt at kende.

Fælles for vores historier er, at vi er familier med stærke rødder i, samt følelser for social retfærdighed.

Begge familier har arbejdet mange år indenfor de sociale fag, og de mange drøftelser om systemer, som understøtter udsatte borgere, har ført os til at konkludere, at netop det vi er i fællesskab, har en kvalitet at tilbyde udsatte børn og unge

Vores Mission

Trygge rammer

At skabe et trygt og hjemligt sted, hvor børn og unge kan udvikle sig i et miljø præget af nærvær og omsorg.

Brobygning

At være brobygger mellem børn og unge, som oplever sig marginaliserede, og det samfund, de er en del af.

Sund Udvikling

At sikre sund udvikling og trivsel, både fysisk, mentalt og socialt, gennem en stabil hverdag og tydelig struktur.

Helhed og Respekt

At møde hvert barn som et helt menneske – med respekt for deres historie, kulturelle rødder og fremtidige muligheder.

Hverdagen hos os

Aktiviteter

Vores hus ligger placeret med gode fritids- og naturaktiviteter, og vi vægter at benytte os af det gode nærområde omkring os.

En del af en indskrivning i HDGG drejer sig om, at lære at blive selvstændig og selvhjulpen, for at kunne mestre en egen tilværelse.
Vi bruger vores placering og nærområde som træningsbane for den udvikling.

Vi tager på ture med husets unge, og benytter gerne offentlig transport, for at træne til at blive selvtransporterende.

Fokus for ture er at lære de unge, at skabe gode oplevelser i deres hverdag, med de muligheder som er omkring os.

Alle unge tilbydes en fritidsaktivitet, svarende til fitnessabonnement.

Målgruppen

Børn og unge anbragt som følge af omsorgssvigt i opvæksten, med moderat behov for støtte

Huset Den Grønne Gren modtager børn og unge, både direkte hjemmefra eller videreanbragt fra anden foranstaltning.
De har oplevet omsorgssvigt gennem deres opvækst og fremstår derfor med tilknytningsforstyrrelser, samt behov for støtte til at knytte an til skole, fritidsaktiviteter og sociale relationer.

Specialiseret hjem

Huset Den Grønne Gren specialiserer sig i at skabe HJEM, for børn og unge, som bedst vil kunne udvikle sig i en tæt, nærværende og familiær ramme. Plejefamilie har muligvis været på tale, men kompleksiteten i barnets/den unges problemstillinger stiller større krav til faglighed samt døgnbemanding.

Søskendegrupper

er en særlig specialisering, Huset Den Grønne Gren tilbyder. Med et aldersspænd i en gruppe af søskende, kan anbringelse af dem samlet, være vanskeligt. Vi tilbyder både en fysisk og familiær ramme, som imødekommer netop denne gruppe.

Multikulturelle børn

har Huset Den Grønne Gren en særlig forudsætning for at kunne imødekomme. Med en personalegruppe med egne erfarede oplevelser som etnisk-ikke-dansk og flygtning, samt relevant uddannelse til at rammesætte egne oplevelser i faglig og kulturel kontekst, kan vi bygge bro for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Værdien

Huset er et specialiseret alternativ til plejefamilie, for de børn og unge, som bedst vil kunne udvikle sig i en hjemlig og familiær ramme. Samtidig har de brug for at blive mødt med en specialiseret pædagogisk indsats i dagligdagen, til at blive hjulpet og understøttet med deres udfordringer.

Huset Den Grønne Gren er et hjem med tryghed, og pædagoger som kan håndtere særlige udtryk og adfærd hele døgnet.

Mød vores team

Alle medarbejdere i Huset Den Grønne Gren er valgt, fordi de har en uddannelsesmæssig og/eller erfaringsmæssig kvalitet, som understøtter den samlede indsat for husets børn og unge.

Duygu Deniz

Tilbudsleder

Ali Abdel Majid

Skolelærer

Mette Møller

Udannet socialpædagog og sygeplejerske

Lena Esmail

Uddannet Socialpædagog

Irfan Dogan

Fast vikar

Victor

Fast vikar